At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn

af Eva Gulløv & Susanne Højlund.

I kapitlet bliver der præsenteret forskellige former for feltarbejde med udgangspunkt for den antropoliske videnskab.

Antropologisk videnskab tilegnes ved at være i felten, hvor mange i en periode indgår i sociale situationer, og dermed får skabt relationer til de forskellige mennesker man udforsker, for at få et særligt indtryk af netop deres liv som muligt. Det kan være meget forskelligt hvor lang tid man behøver at være i felten, det vigtigste er at de rette relationer bliver skabt, så man får mest mulig ud af sin undren og forskning.

Feltarbejde stiler mod indlevelse i andre menneskers hverdag, værdier, meninger og drømme.

En dagligdags rytme og rutine belyser og rammesætter folks tilværelse. At udforske menneskers hverdag betyder indsigt i handlinger, prioriteringer og sammenværds former.

Et vigtigt element i feltarbejde er at kunne undre sig og stille spørgsmål. Et hvert spørgsmål og enhver undring må tilpasse den specifikke problemstilling iagttagerne befinder sig i.

Hvis man ønsker at skaffe viden om f.eks. et børnehavebarn er det både nødvendigt at være i felten med barnet i institutionen men også i hjemmet. Her tages igen højde for børnenes alder, døgnrytme, sociale relationer og autonomi.

Centralt i feltarbejdets terminologi består begrebet deltagerobservation, som betyder at der bliver deltaget i børnenes liv, men kombineret med observation og systematisk refleksion.

Man er nød til at forstå før man begynder at vurdere

Feltarbejde kan laves i fattige lande, hvor børn har hårdt børnearbejde eller i en ganske moderne vuggestue i Danmark. Man skal bestræbe efter at forstå disse mennesker på deres præmisser for at få indkredset grundlæggende motiver og kulturelle værdier, der er gældende i deres tilværelse og samfund.

Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Kun ved egen deltagelse kan man sætte sig 100 % ind i et andet menneskes liv.

I forbindelse med at antropologiske og sociologer i firserne for alvor begyndte at formulere overvejelser om børne- og barndomsforskning. I det seneste årti har der været rette meget fokus på børns betydningsdannelser, handlemåder, udtryksformer og relationer.  Her bliver det enkelte individ sat i fokus.

Fokussen på børns opfattelser har ført til at begreber som barneperspektiv og børnekultur betyder at det i dag er meget op til debat.

Når store dele af børneforskningen i dag ligger høj vægt på at inddrage børns fortolkninger, udsagn, handlinger og fortællinger, skyldes det at der derigennem fås en helt anden type viden af hverdagslivet, som former sig for bestemte børn i konkrete sammenhæng.