Hvad er en vits?

Hvad er en vits??

I dag havde jeg de største børnehavebørn til samling i fællesrummet, hvor vi sad i en rundkreds. De var alle sammen meget nysgerrige og spændte på hvad vi egentlig skulle.

Jeg startede med at spørge dem om de vidste hvad en vits var, flere af børnene sagde at det var noget der var sjovt, og noget som kunne få andre til at grine.

Jeg spurgte dem om de ville fortælle nogle vitser, vi lavede den regel af personen der fortalte vitsen skulle rejse sig op.

Hvordan kan man få en elefant til at flyve? Man tager den med i en flyvemaskine.

Alle børnene var brune, undtagen Kaj han var bleg.

Alle børnene gik over vejen, undtagen Oda hun blev kørt over af en skoda.

Hvorfor putter man bjørnen i fryseren? Det gør man hvis man hellere vil have en isbjørn.

Det var mest de ældste drenge som fortalte vitserne, men alle børnene grinede. J

Børns mundtlige legekultur

Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard

Børns mundtlige legekultur bruges her som samlebetegnelser for de aktiviteter, genere og udtryksformer der kommer til udtryk i de mundtlige lege og fortællinger børn er en del af.

Det kan være: øgenavne, kælenavne, gåder, fortællinger, rim, gysere, gåder, lyde, rim, vittigheder gåder mm. De nævnte kan være mange ting, fra spændende fortællinger, lege og små udtryk der bliver brugt i daglige dagen blandt børn.

I kapitlet fokuserer man på børn fra 6-12år. I legekulturen er de forskellige udtryksformer integreret i hinanden og udgør en sammenhængende helhed.  

Kapitlet fokuserer på mundtlige udtryksforme blandt børn.

De mundtlige aktiviteter, genere og udtryksformer indgår i børns sammenværd, og i kraft af at de ofte bliver brugt kan de dermed også ændres med tiden.

Legen skal udføres som ”voksenfri” der har børnene bedst mulighed for at udvikle dem.

Legekulturen findes ikke kun i en udgave. Legekultur og barndom er begreber og kan ikke generaliseres da der findes så mange forskellige børn at dette ville være umuligt.

Børns familie, især søskende har en betydning for tilegnelsen af deres glæde ved leg med sproget og fortællekompetence.

Børnene lærer samt lytter til vitser ved familiesammenkomster, i familien og typisk på tværs af generationer.

Forskning i mundtlig kultur skelner traditionelt mellem vertikalt overlevering (fra voksen til barn) eller horisontalt overlevering (fra barn til barn)

Nye medier og kommunikationsformer skaber nye muligheder for legekulturen, dels via medierelaterede legeformer og udtryk. Her tænkes især afgangen til internettet.

Sprog er et socialt fænomen, som indgår i de spil om magt, statur, roller og anerkendelse, der hele tiden udspilles i det sociale rum.

Deltagelse i mundtlig humor forudsætter viden og kompetencer indenfor tre systemer:

·         Sociokulturelt

·         Lingvistisk

·         Poetisk

Disse tre fungerer som en helhed.

En vits kan skabe fællesskab.

Man kan inddele vitserne i forskellige genre, f.eks. ”alle børnene……”, gåder hvor man skal spørge –men man kommer selv med pointen, det kan være tabuer som der bliver gjort ”grin” med.

I dag er medierne som sagt med til at udforske legekulturen, her kan nævnes the julekalender, Anders Matthesen.

Legekulturen findes både i institutionen men i den grad også udenfor. En pædagog må både overveje og afveje hvordan hun/han skal forholde sig til selve legekulturen, somme tider kan det være bedst at vende ryggen til børns leg. I en levende institution kultur er det vigtigt at det både er pædagogerne og børnene der bidrager til at der skal fortælles gåder, vitser, spøgelseshistorier, rim osv. J

Børn og kultur –mellem gamle begreber og nye forestillinger

Børn og kultur –mellem gamle begreber og nye forestillinger

Af Beth Juncker

Kapitlet er en introduktion til kultur begreber, der har været fokus på i det børnekulturelle felt.  Synet på selve barndommen har ændret sig utrolig meget, fra det industrimoderne samfund og til det senmoderne videns og oplevelsessamfund vi kender i dag.

Børn er gået fra at være ”becomings” til at være ”beings”.

I dag diskuteres om ”barndommen” er forsvundet, eller om ”barndommen” har skiftet karakter. Om børn er sårbare og udsatte eller om ethvert barn er kompetent?

Vores verden er været i opbrud de seneste år, i og med vores samfund ændrer sig, ændre diverse begreber sig også. Barndom er ikke hvad den var for bare 20 år siden.

Der er globaliseringen, aftraditionalisering, æstetisering, og øget selvrefleksivitet involveret i disse samfundsmæssige og kulturelle forvandlingsprocesser.

Det børnekulturelle system der siden begyndelsen af det 20. århundred har udviklet sig, som en børnerettet del af det kulturelle system. Nye børnekulturer kommer frem: rollespilsteder, netcafeér, skateboard ramper mm.

Børns kulturelle muligheder har ændret sig enormt meget gemme de sidste mange år, i dag finder man radio, dvd, video, spillekonsoller, computerspil, skype, interner og mobiltelefoner i deres univers. De har i dag mulighed for at være sammen på tværs af rum.

Al leg er i dag rykket indenfor, det er de færreste der tilbringer tid udenfor. Børn vælger i dag hellere at bruge en masse medieredskaber som ”leg”. Film, Tv, computerspil, facebook mm.

Børns kultur er en kultur, der til daglig omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer.

 Børns og unges kultur er i dag en mediekultur

Den senmoderne tid må tage højde for børn og unges nye multimediekultur.

I 1971 kom ordet børnekultur ind i det danske sprog.

De 3 K ér: Kultur for børn. Kultur med børn. Kultur af børn.

 Kulturlivet retter sig mod alle mennesker, målet er at berige vores personlige liv, så vi kan synge, danse, feste, le, lytte, opleve, grine mm.

I kulturen mødes vi på kryds og tværs.

Selvom der kommer nye begreber og forestillinger til, nedlægger vi ikke de gamle.

At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn

af Eva Gulløv & Susanne Højlund.

I kapitlet bliver der præsenteret forskellige former for feltarbejde med udgangspunkt for den antropoliske videnskab.

Antropologisk videnskab tilegnes ved at være i felten, hvor mange i en periode indgår i sociale situationer, og dermed får skabt relationer til de forskellige mennesker man udforsker, for at få et særligt indtryk af netop deres liv som muligt. Det kan være meget forskelligt hvor lang tid man behøver at være i felten, det vigtigste er at de rette relationer bliver skabt, så man får mest mulig ud af sin undren og forskning.

Feltarbejde stiler mod indlevelse i andre menneskers hverdag, værdier, meninger og drømme.

En dagligdags rytme og rutine belyser og rammesætter folks tilværelse. At udforske menneskers hverdag betyder indsigt i handlinger, prioriteringer og sammenværds former.

Et vigtigt element i feltarbejde er at kunne undre sig og stille spørgsmål. Et hvert spørgsmål og enhver undring må tilpasse den specifikke problemstilling iagttagerne befinder sig i.

Hvis man ønsker at skaffe viden om f.eks. et børnehavebarn er det både nødvendigt at være i felten med barnet i institutionen men også i hjemmet. Her tages igen højde for børnenes alder, døgnrytme, sociale relationer og autonomi.

Centralt i feltarbejdets terminologi består begrebet deltagerobservation, som betyder at der bliver deltaget i børnenes liv, men kombineret med observation og systematisk refleksion.

Man er nød til at forstå før man begynder at vurdere

Feltarbejde kan laves i fattige lande, hvor børn har hårdt børnearbejde eller i en ganske moderne vuggestue i Danmark. Man skal bestræbe efter at forstå disse mennesker på deres præmisser for at få indkredset grundlæggende motiver og kulturelle værdier, der er gældende i deres tilværelse og samfund.

Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Kun ved egen deltagelse kan man sætte sig 100 % ind i et andet menneskes liv.

I forbindelse med at antropologiske og sociologer i firserne for alvor begyndte at formulere overvejelser om børne- og barndomsforskning. I det seneste årti har der været rette meget fokus på børns betydningsdannelser, handlemåder, udtryksformer og relationer.  Her bliver det enkelte individ sat i fokus.

Fokussen på børns opfattelser har ført til at begreber som barneperspektiv og børnekultur betyder at det i dag er meget op til debat.

Når store dele af børneforskningen i dag ligger høj vægt på at inddrage børns fortolkninger, udsagn, handlinger og fortællinger, skyldes det at der derigennem fås en helt anden type viden af hverdagslivet, som former sig for bestemte børn i konkrete sammenhæng.

  

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Børns kulturelle udtryksformer og værdier.

Artiklen omhandler loven om pædagogiske læreplaner for børn. Der er bestemt at der skal udarbejdes en pædagogiskplan, der giver rum for leg, læring og udvikling.

Udover sprog, sociale/personlige kompetencer, natur og naturfænomener skal læreplanerne også omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Målet i selve artiklen er at fortolke netop dette tema. 

I læreplanerne indgår der både faglige og kulturelle kompetencer. De burde være lige vigtige men de værdsættes alligevel meget forskelligt. De faglige kompetencer værdsættes højt af den ældre generation, hvor den kulturelle kompetence er kendt og værdsat af børnene selv.

De faglige kompetencer vil sige at læse, skrive, regne. Altså være dygtig til tingene fagligt!

De kulturelle kompetencer er at være dygtig til at begå sig social, og i børns universet være en god ”leger”.

Danmark har ændret sig rigtig meget i de sidste 40-50 år, i dag er dagtilbuddene til vores børn, samfundsmæssigt nødvendigt.

Når det danske barn påbegynder sit sidste år i børnehaven, starter indskolingen, her lærer børnene at omgår til og bogstaver, natur, krop, sprog og kultur. Kort sagt de bliver gjort skoleklare, og bliver præcenteret for læreprocesser samt undervisning. Leg bliver til læring.

 Det er ikke kulturelle udtryksformer og værdier i almenhed, der skal laves læreplaner for. Det er

børns kulturelle, udtryksformer og værdier.

De tre K´er

Hvad er børnekultur?

·        Kultur for børn

·        Kultur med børn

·        Kultur af børn

De to første kategorier dækker over en bred klassifikation af de kulturtyper, der henvender sig til børn –klassiske og moderne medier og musikalske tilbud. De bygger på det gamle kulturbegreb, der definerer at børnekultur som en enheds kultur.

Den sidste kategori dækker over ting børn selv er medvirkende i, såsom teater, danseforestillinger, sang, historier, billeder og tegninger. Den på et helt andet kulturbegreb, at børn er kultur.

Alt kan næsten være børnekultur

Børn blev tænkt som ”becoming” som en udviklingskonstruktion. Det var de voksnes forestillinger om børn, barndom og børnekultur, som er sammenhængende oplysnings-, dannelses- og udviklingsprojekt. De mente at børn manglede faglig viden, faglige færdigheder og almendannelse.

I dag ses børn som ”being”, små væsner der også er tænkende, aktive, kulturelt formede og social handlende.

Dette skal tages højde for når der udarbejdes læreplaner, at børn i dagens Danmark er aktive og tænkende væsner.

De pædagogiske læreplaner bliver i dag set med det nye kulturbegreb. Der bliver arbejdet med udtryksformer og værdier.

·        Børn er både subjekter og objekter for egen kulturel dannelse.

·        At de voksne bidrager, når de deltager i en given aktivitet.

·        De 0-6åriges kulturelle udtryksformer er ”læring”.

Børn skal have mulighed for

• at blive dragende fortællere

• at blive dristige improvisatorer

• at blive driftige mediebrugere

• at blive drevne fortolkere

• at blive dygtige legere

Derfor er det vigtig at børnene møder voksne der er aktive kulturbrugere. Voksne der inspirerer børnene enten via læsning, sang, spil, kunst, teater, dans, koncert, litteratur, billeder, musik og leg.

Det er vigtigt at børnene har indflydelse på institutionens planlægning af hverdags rytmer og fælles aktiviteter.

Dansk, kultur og kommunikaton, forår 2011

Børns mundtlige legekultur -eksemplificeret gennem børns vitser :)


Obligatorisk litteratur:

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtrygsformer og værdier. Beth Juncker.

At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv & Susanne Højlund.

Børn og kultur -mellem gamle begreber og nye forestillinger. Beth Juncker.

Børns mundtlige legekultur. Poul Bjerregaard.

Mit første blog-indlæg!

:o)